streg

Alkoholbehandlingen

streg

 


 

Gratis for alle
Du kan få rådgivning og behandling i Alkoholbehandlingen, hvis du på den ene eller anden måde oplever problemer på grund af dit alkoholforbrug. Det kan være problemer i familien, på arbejdet, fysisk eller psykisk.

Rådgivning og behandling er gratis - og du behøver ingen henvisning. Alkoholbehandlingen er et offentligt tilbud. Du kan henvende dig til en af Alkoholbehandlingens afdelinger - uanset hvilken kommune du bor i.

Et kig ind i Alkoholbehandligen - stedet og behandlingen
Man kan gøre sig mange forestillinger om, hvad alkoholbehandling er og går ud på. Det kan være, at du går og overvejer, om alkoholbehandling overhovedet er noget for dig.  Ved hjælp af disse to kortfilm kan du danne dig dit eget indtryk af stedet og behandlingstilbudene - og måske få afklaret nogle af de ubesvarede spørgsmål du måtte have. 
 

Læs også vores informationspjece pjece .

Du er i øvrigt altid velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål om alkoholbehandling - se kontaktoplysninger til højre.

Et bedre liv - uden alkoholproblemer

Henvend dig i en af Alkoholbehandlingens afdelinger i Odense eller Svendborg, hvis du ønsker hjælp til at stoppe eller ændre dit alkoholforbrug. Her kan specialuddannede medarbejdere give råd og behandling og på den måde hjælpe dig til et bedre liv uden alkoholproblemer.


Pårørende

Hvis du er pårørende til en, der drikker, er du velkommen til at kontakte os. Vi tilbyder samtaler til pårørende. Personen, som drikker, behøver ikke være i behandling i Alkoholbehandlingen. Ligesom behandling er disse samtaler gratis. Læs mere her.


Anden behandling
Alkoholbehandlingen tilbyder behandling til mennesker, hvor alkoholvanerne er hovedproblemet. Hvis det viser sig, at alkohol ikke er dit hovedproblem, så hjælper vi dig så vidt muligt videre til anden behandling.


 

 

 


Kontaktoplysninger

Alkoholbehandlingen - Odense

 Læs mere om Alkoholbehandlingen i Odense

Bjergegade 15 C

5000 Odense C

Tlf. 63 75 45 45

Send mail: *

 

 


 

 

Alkoholbehandlingen - Svendborg 

 Læs mere om Alkoholbehandlingen i Svendborg

Sankt Jørgens Vej 15

5700 Svendborg

Tlf. 62 23 66 66

Send mail: * 

 

 

Sidst opdateret: 20.01.2012