Respektkampagnen 2019

I denne uge skydes den nationale Alkoholkampagne i gang - også i Odense.

Alkohol & Samfund og TrygFonden står bag Respektkampagnen, der sætter fokus på, at flere skal have hjælp til deres alkoholproblemer.

Kampagnens budskab er, at Odense Kommune tilbyder både alkoholbehandling til den, der har problemet - samt har tilbud til de pårørende.

Det hjælper hele familien, at man gør noget ved alkoholproblemet. 

- I Odense gør vi opmærksom på kampagnen på flere måder, blandt andet med biografreklamer, video i busserne, plakater og pjecer – og så vores forskellige events. Vi håber at kampagnen kan være med til at flere får kendskab til vores gode tilbud – og at flere derfor kommer i behandling. Det er nemlig aldrig for sent at gøre noget ved sit alkoholproblem.
Og så skal vi ikke glemme, at det er gratis, man kan være anonym i behandlingen – og sidst men ikke mindst – det virker, fortæller Elisabeth Jessen, leder af Alkoholbehandlingen i Odense.

Du kan læse mere om Respektkampagnen her.